En af os er morderen

Klippeparti fra Devon, som inspirerede Christies valg af landskab for den øde ø, "Nigger Island"

En af os er morderen (også udgivet under titlerne Ti små negerdrenge og Der var ti, der var ni...) er titlen på en krimiroman af Agatha Christie, som blev udgivet i England af Collins Crime Club den 6. november 1939 med originaltitlen Ten Little Niggers. I USA udkom den som Ten Little Indians, men som følge af udviklingen i politisk korrekthed er den omdøbt flere gange, bl.a. findes den med titlen And Then There Were None. Den kombinerer genrerne kriminalroman og spændingsroman.[note 1]

I romanen bliver ti personer, som alle har været impliceret i en drabsag, men undgået straf, lokket til den øde ø, Nigger Island. Øens navn refererer til, at øen har en vis lighed med ”et kæmpestort negerhoved”.[1] Børnerim er en del af plotstrukturen i mange Christieromaner, men netop i denne er den afgørende for handlingens forløb.[2] Ved begyndelsen af opholdet anklages hver af dem for drab af en stemme, der senere viser sig at være optaget på en rejsegrammofon. Selv om de tilsyneladende er de eneste mennesker på øen, bliver de myrdet efter tur i overensstemmelse med børnerimet/børnesangen Ten Little Niggers.[note 2]

Plottet følger tre hovedlinjer:

  • 1) Muligheden, at en af de ti er en gal seriemorder
  • 2) Muligheden, at anklagerne, eller nogle af dem, er falske
  • 3) De spændinger, der opstår mellem de overlevende, hver gang en ny bliver myrdet.

I løbet af handlingen sættes læseren på flere store prøver inden opklaringen, som finder sted pr. flaskepost, da der jo ikke er en detektiv til stede.

Romanen er blevet solgt i over 100 millioner eksemplarer, hvilket både gør den til Christies bedst sælgende roman og til den bedst sælgende krimi på verdensplan nogensinde.[3] Anmeldere karakteriserer normalt denne roman som en af Christies bedste.[4]


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

  1. ^ En af os er morderen, dansk udgave (1979), s. 19
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Osb
  3. ^ "Liste over de mest solgte bøger nogensinde". Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 28. december 2014.
  4. ^ Jf. Barnard (1980) s. 206; Osborne (1982), s. 111.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search